Nyhedsbrev 2025

Kære alle Biblioteksvenner.

Afgørelsen på vores ansøgning til CISU er udskudt til december, så lige nu har vi ikke eksterne midler til at drive vores lille bibliotek for. Derfor er det vigtigt med støtte fra alle kanter. Derfor må du endelig huske at betale kontingent og vi beder alle der endnu ikke har fået det gjort om at gøre det. Og vil man støtte ekstra, er man meget velkommen. Betal på MobilePay 240176.

Vi søger også nogle raske frivillige, der vil hjælpe med at lave affaldsindsamling søndag den 21.september. Vi starter med en kop kaffe kl. 10 i fælleshuset på Ravnshøj i Jelling, og så får vi fordelt ruter i Jelling. 1½ – 2 timer regner vi med – alt efter hvor mange der kommer. For denne indsats modtager foreningen Ghana Biblioteksvenner 2500 kr. for. Så hjælp os gerne med at få disse penge ind i kassen.

Lørdag den 6.september kan I mødes os ved Runecentret i Jelling til det årlige høstmarked. Vi har en bod, hvor vi vil fortælle om vores forening og sælge de 3 bøger vi har udgivet. Specielt håber vi at sælge en del af vores nyeste udgivelse ”Azindoo og mr. Skrap”, skrevet af Ulla Jepsen fra Jelling. Bogen kan være en god optakt til vores affaldsindsamling, idet den bl.a. handler om den megen plastik, der ligger spredt rundt i mange byer i Ghana. Bogen koster 125 kr. og alle pengene går til biblioteksprojektet. Bogen er støttet af Jelling Musikfestivals Fond, og vi takker fonden mange gange. Vi sælger også andet og håber på et godt overskud til foreningen.

Har I ideer til andre aktiviteter, der kan styrke vores økonomi, må I endelig lade høre fra jer.

Mange hilsner

Jim Højberg,

Ghana Biblioteksvenner.